Rekordoverskud i Global Risk Management
Den danske udbyder af olieprissikringer Global Risk Management, der indgår i United Shipping & Trading Company / USTC i Middelfart, kom ud af 2015 med et overskud før skat på 6,9 millioner dollar. Bruttooverskuddet lå på 15,5 millioner dollar.
”Det seneste finansielle år har endnu engang understreget at vores forretningsmodel er bæredygtig, og vi er fortsat fast besluttet på at udvikle og levere endnu mere værdi og service til vores kunder”, siger Hans Erik Christensen, administrerende direktør i Global Risk Management.
Global Risk Management er gået i gang med at forberede sig til at implementere et EU-regelsæt, der er designet til at forbedre de finansielle markeders virke efter den finansielle krise. Det såkaldte MiFID II regelsæt træder i kraft den 2. januar 2018
”Vi har styrket vores organisation og arbejdet sammen med eksterne rådgivere for at sikre en gnidningsfri overgang til forventet status som en reguleret virksomhed. Det er vores mål at forblive en førende udbyder af kundetilpassede fastprisaftaler på brændstof, samtidig med at vi bevarer vores konkurrencedygtighed ved at levere hurtige og fleksible løsninger til vores kunder”, siger Hans Erik Christensen.
Global Risk Management er en førende leverandør af kundetilpassede fastprisaftaler på brændstof. En stor del af kunderne opererer inden for shipping, men også flyselskaber, olieleverandører og industriproduktion benytter sig af i Middelfart , København og Singapore.
Kilde: Global Risk Management