Rekordhøje resultater hos Ørsted
Ørsted fik et rekordhøjt driftsresultat (EBITDA) på 30,0 milliarder kroner, 33 mere end i 2017. EBITDA uden nye partnerskabsaftaler steg 18 procent til 15,0 milliarder kroner. Årets nettoresultat blev 19,5 milliarder kroner, det bedste resultat nogensinde og en stigning på 6,2 miliarder i forhold til 2017.
“2018 var et fantastisk år for Ørsted. Vi leverede vores bedste finansielle resultat nogensinde, og vi øgede vores bidrag til den grønne omstilling, således at 75 procent af den el og varme, vi producerer, nu kommer fra grøn energi. Den globale vækst inden for vedvarende energi vil gå stærkt i de kommende år. Vi er godt rustet til at tage del i denne betydelige vækst”, siger CEO og koncernchef Henrik Poulsen.
Resultatet var væsentligt mere, end forventet i starten af året samt den seneste guidance på 13-14 milliarder kroner.
Stigningen i forhold til sidstnævnte skyldtes primært højere modtagne Renewable Obligation Certificate (ROC) recycle-værdier, lavere end forventede omkostninger samt bedre end forventet fremdrift på Borkum Riffgrund 2, der har medført en øget indtjening på partnerskabsaftalen og en hurtigere indfasning af produktion.
Driftsresultatet fra producerende havmølleparker steg med 29 procent til 11,0 milliarder i 2018, primært på grund af indfasning af produktion fra Walney Extension, Race Bank og Borkum Riffgrund 2. Ørsted afsluttede det delvise frasalg af Hornsea 1.Det samlede EBITDA fra transaktionen udgjorde 15,1 milliarder kroner i 2018.
Bestyrelsen indstiller til et udbytte på 9,75 kroner pr. aktie (4,1 milliarder kroner i alt), hvilket er en stigning på 8,3 procent og i tråd med udbyttepolitikken.
Kilde: Ørsted