Regeringen vil fremsætte ny havnelov
KORT NYT: I Regeringens lovkatalog for 2018-2019, der blev fremlagt i forbindelse med Folketingets åbning fremgår det, at der vil blive fremsat forslag til ny havnelov. Forslaget ventes at komme til behandling i februar 2019.
“Formålet med lovforslaget er at modernisere havneloven. Lovforslaget fremsættes på baggrund af anbefalinger fra et nedsat ekspertudvalg, der blev afleveret til transport-, bygnings- og boligministeren i maj 2018”, står der i lovkataloget.
Der er ikke oplysninger om, hvad lovforslaget helt konkret kommer til at omfatte.
Redaktionen