Rederiformand: Det var en stor ære

Formanden for Danske Rederier og CEO i Torm, Jacob Meldgaard, takkede for Indiens engagement i Zero-Emission Shipping Mission, da han som som en af de udvalgte fra toppen af dansk erhvervsliv mandag fik mulighed for at hilse på Indiens premierminister Modi.

Rederiformand Jacob Meldgaard mødte Indiens premierminister Modi under det officielle besøg. Foto: Lars Erik Andreasen, Danske Rederier..

“Det var en stor ære at møde premierminister Modi, og Indien er en meget vigtig partner for dansk skibsfart. Først og fremmest har danske rederier ansat mange dygtige indiske søfolk, som er uundværlige for os. Desuden er Indien et stort eksportmarked, og danske skibe har over 4.000 havnekald i Indien om året,” siger Jacob Meldgaard og fortsætter:

”Under Covid-19 fik vi etableret et knudepunkt for besætningsskift i Københavns Lufthavn. Det blev benyttet af mere end 4.000 søfolk og rigtig mange af dem var indere. Det var en god måde at give noget tilbage til en nation, som betyder så meget for dansk skibsfart. Og så havde jeg lejlighed til at takke Modi for Indiens engagement i Zero-Emission Shipping Mission og understrege vigtigheden af det grønne strategiske partnerskab mellem Danmark og Indien,” siger Jacob Meldgaard.  

Ud over indiske søfolk har mange danske rederier kontorer i Indien og således også mange indiske ansatte i land.

I 2021 eksporterede danske rederier for over 16 mia. kroner til Indien og er danske rederiers 3. største enkeltstående eksportmarked.

Kilde: Danske Rederier

Artikler

04.10.2023|Maritimedanmark.dk

Maersk vil producere grøn metanol i Egypten

04.10.2023|Maritimedanmark.dk

Molslinjen strammer sikkerhed efter GPS-jamming

04.10.2023|Maritimedanmark.dk

Ny containerrute til CMP

04.10.2023|Maritimedanmark.dk

Færgeruter aflyst yderligere en uge

04.10.2023|Maritimedanmark.dk

Ny storordre til Semco Maritime

03.10.2023|Maritimedanmark.dk

Rederier: Vigtigt grønt fokus i åbningstale

Copyright 2023