Rederi får bøde for dødsulykke
Rederiet H. Folmer og Co har fået en bøde på 105.000 kroner for brud på sikkerhedsreglerne - et brud som var medvirkede årsag til, at en ung mand faldt over bord fra Hanne Danica og mistede livet sidste år.
Ulykken skete da kæden til en container knækkede, mens den unge mand var ved at fastspænde containeren. Ifølge Søfartsstyrelsen kunne ulykken være forhindret, hvis han havde haft en sikkerhedsline. Dertil kommer, at den omkomne havde arbejdet i næsten 13 timer i op til 45 graders varme.
"I forbindelse med ulykken her, mener vi ikke, at sikkerheden har været tilstrækkelig god", siger Lars Gerhard Nielsen, der er opklaringschef i Søfartsstyrelsen, til DR-Nyheder.
Da H. Folmer og Co tidligere er fradømt retten til at stå for sikkerheden på sine skibe, fik Erria -
og der står for sikkerheden på H. Folmer og Co's skibe - også en bøde på 105.000 kroner. Endelig skal kaptajnen betale 15.000 kroner i bøde.
Fagforbundet 3F's mener, at rederiet i stedet for en bøde, burde have mistet retten til at sejle med danske søfolk.
"Vi taler om folk, der har mistet livet fuldstændig unødigt på grund af ligegyldighed og manglende interesse for sine medarbejdere. Det er jo ikke en ulykke på den måde, det er slendrian", siger Henrik Berlau fra 3F's transportgruppe.
Hverken H. Folmer og Co. eller Erria ønsker at kommentere dommen.
Kilde: DR-Nyheder