Redere advarer mod flere havvindmøller
Antallet af havvindmølleparker langs de britiske kyster er nu så stort, at de britiske redere advarer om, at fortsat udbygning af havvindmølle sektoren kræver nøje planlægning for at undgå, at havvindmøllerne bliver til fare for skibstrafikken, mennesker og miljø
Advarslen fra U.K. Chamber of Shipping kommer efter, at den britiske regering har modtaget otte ansøgninger om udbygning af eksisterende havvindmølle farme, og samtidig har besluttet, fremover at afholde nye udbudsrunder hvert andet år,
Rederne siger, at de fuldt ud støtter havvindmøller, men:
”Vores hovedfokus er sikker skibstrafik og den ekstra omkostning, også for miljøet, der er forbundet med at navigere rundt om vindmøllefarmene”, siger Robert Merrylees, Policy Manager & Analyst i U.K. Chamber of Shipping.
”Når vindmøllefarmene udvides, presses skibstrafikken sammen i smallere korridorer, hvilket øger risikoen for kollisioner”, siger Robert Merrylees.
Den kystnære skibstrafik påvirkes især, da havvindmølleparkerne betyder at de må søge ud på dybere vand, hvilket øger trafiktætheden. Og hvis noget går galt, vanskeliggør møllevingerne en effektiv redningsindsats fra luften.
Storbritannien er det land der har udbygget havvindmøllesektoren mest.
Kilde. Marex