Raterne for MR-tankskibe styrtdykker
KORT NYT: Raterne for MR-tankskibe styrtdykkede torsdag til under 4000 dollar pr. dag. Dermed er endnu en vigtig del af skibsfarten hårdt ramt af nedturen i skibsfarten. Det skriver shippingavisen Lloyds List.
"Det er slemt, virkelig slemt", siger en US-baseret mægler til avisen. Han forudser en hård tur i år for den globale flåde af MR-produkttankskibe.
De lave rater kan tvinge rederierne til at fjerne tonnage fra markedet, ligesom det er sket for tørlast- og containerrederierne.
Torm, som især er beskæftiget inden for produkttankskibe, havde ved udgangen af februar i år afdækket 41 pct. af sine skibsdage i år inden for MR-segmentet til en gennemsnitspris på 21.176 dollar pr. dag, hvilket altså er væsentlig højere end de priser, der nu kan opnås i spotmarkedet.
Kilde: nordnet.se