RAL-containerskib fanget i isen i et døgn
Royal Arctic Lines containerskib Malik Arctica blev onsdag morgen fanget i isen ud for Ittoqqortoormiit, da det var på vej med vigtige forsyninger til den isolerede by på Østgrønland. Det var polaris og ikke “almindelig” is, der forhindrede sejladsen, oplyser RAL.
Der var udsigt til, at besætningen på det 606 teu store Malik Arctica måtte væbne sig med stor tålmodighed, da isen onsdag forhindrede skibet i at sejle ind til Ittoqqortoormiit med de vigtige forsyninger til vinteren.
Men vejret artede sig, så skibet allerede torsdag aften kunne komme fri af isen.
“Is situationen er en udfordring. Det er polaris og ikke almindelig vinteris, der forhindrer Malik Arctica fra at lægge til i havnen, og desværre er poarisens bevægelser sværere at forudsige end almindelig is,” forklarer rederiet ifølge TradeWinds og tilføjer, at et skib som Malik Arctica under normale omstændigheder ikke villle have problemer med at bryde igennem almindelig is.
Kilde: TradeWinds