Ragna rokker sig ikke ud af stedet
Containerskibet Ragna, der natten til fredag gik på grund i Lillebælt meget tæt på Nordstranden i Strib, har ikke bevæget sig ud af stedet siden grundstødningen. Der er heller ingen tegn på, at et bjærgningsforsøg er undervejs.
Miljøskibet Marie Miljø har lørdag morgen været forbi containerskibet for at kontrollere om der er sket udslip fra containerskibet, men da det ikke var tilfældet, forsatte Marie Miljø sydover gennem Lillebælt.
Containerskibet, der sejler for det danske rederi Unifeeder, har en kapacitet på 508 TEU, og ser ud til at være tungt lastet. Det står fortsat hårdt på grunden,
Skibets kaptajn er sigtet for spiritussejlads.
Redaktionen