Produktionsboring startet på Culzean
I går påbegyndte Maersk Oil boringen af den første af seks produktionsbrønde i Culzean feltet i Nordsøen. Boreaktiviteten, i feltet med højt tryk og temperatur, HPHT, forventes planlagt at tage de næste fem år. Den første gas fra Culzean ventes produceret i 2019.
”Dette er en vigtig milepæl for at sikre, at vi kan have Culzean i drift til tiden, og levere fem procent af den britiske efterspørgsel af gas i 2020/21. Det er fantastisk at have Maersk Drilling som partner og sammen arbejder vi på et sikkert boringsprogram for dette kritiske projekt for Maersk og Storbritannien”, siger Gretchen Watkins, administrerende direktør i Maersk Oil.
Mærsk Highlander riggen, der borer den første produktionsbrønd blev installeret på placering i foråret 2016. Når de tre topsides er installeret i 2018 og forbundet i 2019, vil tre af de seks produktionsbrønde være klar til at levere den første gas.
Kilde: Maersk Oil