Plastoprydningsprojekt er gået i stå
Det stort anlagte plastoprydningsprojekt The Ocean Cleanup, der tæller Mærsk Supply Service blandt dets største sponsorer, ligger underdrejet i Hilo Bay på Hawaii. Den centrale flydebom viste sig ikke at være nær så effektiv som forventet.
Målet er ambitiøst: At fjerne 90 pct. af al havets plast inden 2040. Midlet: en u-formet flydebom der skal opsamle plastaffald fra havets overflade.
Et pilotprojekt gik i gang i oktober sidste år, hvor Maersk Launcher slæbte flydebommen 500 sømil ud i Stillehavet. Forsøget skulle have varet et halvt år, men det stod hurtigt klart at anlægget ikke fungere efter hensigten.
Efter halvanden måned blev flydebommen bugseret i land igen. Og siden er der stort set ikke sket noget.
Problemer er, at bommen ikke bevæger sig hurtigt nok til at holde fast på det plastaffald den indfanger. Derudover har flere dele af bommen revet sig løs og er forsvundet. Alt i alt en ret betinget succes.
Folkene bag projektet siger, at de nok skal få løst problemerne, så Wilson - som flydebommen bliver kaldt - er klar til et nyt pilotprojekt i den nordlige del af Stillehavet til efteråret.
Maersk Supply Service har tilkendegivet, at de fortsat støtter projektet.
Kilde: Ingeniøren / Energiwatch