Plastikaffald omdannes til brændstof
Et nyt samarbejde mellem Amsterdam Havn og selskabet Bin2Barrel skal, sammen med et lån fra den hollandske stat sikre, at plastikaffald der indtil nu ikke har kunnet genanvendes kan omdannes til brændstof for skibe.
Teknologoen er kendt, men den har ikke tidligere været anvendt i industrielt omfang. Det sker nu på en ny fabrik opført af Bin2Barrel, der vil stå klar i efteråret.
Planen er årligt at omdanne 30.000 tons plastikaffald til 30 millioner liter brændstof, der kan erstatte diesel om bord på skibe.
Plastik der ikke kan genanvendes, er indtil nu typisk blevet brændt.
Redaktionen