Petrobras annullerer ordrer på 17 tankskibe
Det kriseramte statsejede brasilianske olieselskab Petrobras har annulleret 17 nybygningsordrer på tankskibe og andre offshorefartøjer. Skibene udgør mere end en tredjedel af den gigantiske ordre på 46 nye skibe der blev afgivet i 2003 - en ordre der skulle bringe den brasilianske offshoreflåde op på internationalt niveau.
Transpetro, der er Petrobras datterselskab for transport, overvejer yderligere at annullere tre tankskibe der allerede er under konstruktion.
Transpetro’s topchef Antonio Silvino siger, at annulleringerne ikke nødvendigvis betyder at Petrobras får brug for færre skibe, blot at man ikke længere ønsker at eje dem.
Indtil nu er kun 17 af de planlagt 46 nye skibe blevet til noget.
Kilde: Splash 24/7