Pengene strømmer ind hos Hapag-Lloyd
KORT NYT: Det går forrygende godt for det tyske containerrederi Hapag-Lloyd, der nu forventer et driftsresultat (EBITDA) for hele året på mellem 9,2 og 11,2 mia. dollars – sammenlignet med et driftsresultat på 3,2 mia. dollars i 2020 og 2,3 i 2019.
Bag ved opjusteringen ligger de rekordhøje rater på sejladser mellem Asien og hhv. Europa og USA.
Rederiet gør dog opmærksom på, at den fortsatte corona pandemi sammen med store forsinkelser i havnene, skaber usikkerked i markedet.
Redaktionen