Passagerne nåede lige fra borde...
Det var ifølge havnechefen en lastbil, der var årsagen. På vej ud fra vogndækket satte den sig fast, og det var nok til at den 33 år gamle færge på 600 dwt. begyndte at krænge og satte en kædereaktion i gang onsdag morgen.
Krængningen blev forstærket af, at andre køretøjer på vogndækket gled over i bagbordsside og til sidst fik Satya Kencana III til at lægge sig helt om på siden i havnen i Kumai, Indonesien.
Passagerer og besætningsmedlemmer var nået fra borde og ingen kom noget til ved forliset. Myndighederne i Indonesien vil nu sætte en undersøgelse i gang for at finde ud af, hvad der gik galt.
Der er udlagt flydespærringer rund om færgen for at forhindre spredning af evt. olieudslip.
Kilde: Maritime-Executive.