Panama-kanalen sætter ny tonnagerekord
Panama-kanalen har i sidste regnskabsår sat en ny rekord for den samlede mængde tonnage, der passerede vandvejen. Den registrerede en samlet mængde på 442,1 millioner Panama Canal tons (PC / UMS) i regnskabsåret der dækker perioden 1. oktober 2017 til den 30. september 2018.
”Panama-kanalen fortsætter med at overgå vores forventninger og bekræfter hver dag vigtigheden af udvidelsen og dens indvirkning på den globale maritim handel”,
siger Panama Canal Administrator Jorge L. Quijano.
Væksten i tonnage gennem kanalen svarer til en stigning på 9,5 procent i forhold til 2017 - regnskabet, hvor 403,8 millioner PC / UMS passerede kanalen. Tallet overgår også de forventede estimater og lægger op til en ny rekord for kanalen, når den næste år har eksisteret i 104 år.
Ifølge Panama-kanalens myndigheder er stigningen drevet af transit af LPG - og LNG- tankskibe, containerskibe, kemikalietankskibe og biltransportfartøjer.
Containersegmentet fortsatte med at være det førende med hensyn til tonnage gennem kanalen. Den tegnede sig for 159 millioner PC / UMS tons af den samlede fragt, heraf gik 112,6 millioner PC / UMS tons, gennem den udvidede kanal, eller cirka 70 procent.
De vigtigste brugere i løbet af 2018 var USA, Kina, Mexico, Chile og Japan. Samtidig havde i alt 62,8 procent af den samlede last, der passerede kanalen sin oprindelse eller destination i USA, ifølge Panama Canal Authority.
Redaktionen