Panama-kanalen lukket for trafik
KORT NYT: For første gang i mere end 20 år, valgte kanalmyndighederne onsdag aften at lukke Panama-kanalen. Lukningen skyldes, at kraftige regnskyl har fyldt de to søer, Gatun og Alhajuela, til historiske høje niveauer.
Det er første gang at kanalen er blevet lukket, siden den amerikanske invasion af Panama i 1989.
Kanalmyndighederne siger, at de håber at kunne genåbne kanalen om kort tid, formentlig allerede i løbet af torsdag dansk tid.
Omkring 14.000 skibe passerer hvert år gennem den 80 kilometer lange menneskeskabte kanal mellem Atlanterhavet til Stillehavet, svarende til ca. 5 % af verdenshandlen.
Kilde: Tradewinds