Offshore skibe hentes ud af oplægning
Der er igen kommet gang i offshore markedet i Nordsøen. Efter flere års bundfrost er offshore markederne begyndt at tø op, i takt med at olieprisen er steget og olieselskabernes lyst til at investere i ny efterforskning er vendt tilbage.
Et håndfast tegn på opblomstringen er, at offshore rederierne er begyndt at sende flere af de skibe der har ligget i mølpose tilbage på markedet. Det gælder bl.a. DOF's PSV Skandi Texel - der har ligget i dvale i Austevoll i hele 857 dage. Den er nu tilbage på markedet og har lige scoret en 12-måneders kontrakt hos Peterson.
”Nordsømarkedet er bedre end vi har set i årevis”, siger Mons Aase, CEO i DOF, til Tradewinds.
DOFs AHTS Skandi Bergen er ligeledes tilbage fra mølkuglerne. Det sammen gælder Havila Shipping's PSV Havila Clipper, Viking Supply Ships' AHTS Loke Viking, Olympic's MSV Olympic Orion,
Ser man på hele ankerhåndteringsmarkedet i Nordsøen, så er tæt på halvdelen af skibene nu igen i arbejde - 15 på norsk sokkel og 14 på britisk. 37 ATHSer er stadig lagt op.
Hvad angår forsyningsskibene, så er situationen endnu bedre. Her er 40 PSVer aktive på norsk sokkel, 20 på britisk - mens 43 fortsat ligger i havn. Nogle af supplyskibene har ligget i havn helt tilbage fra 2014.
Ankerhåndteringsskibene får lige nu i gennemsnit 35.000 dollar for en dags arbejde, supplyskibene 11.000 dollar.
Kilde: Tradewinds