Nyt syn belønner de gode skibe
Søfartsstyrelsen har pr. 1. marts 2012 indført en ny måde at syne fiskeskibe på. Hvor man før gik slavisk frem efter et synsskema og efterfølgende afrapportering, er synet nu baseret på dialog og på en helhedsvurdering.
Det gavner de skibe, hvor sikkerheden er i top, mens de skibe, der ikke prioriterer sikkerheden, må finde sig i fortsat at være underlagt et mere traditionelt system.
”Vi forsøger gennem dialog at finde ud af, hvordan sikkerhedsarbejdet er på skibet og om nødvendigt påvirke den ansvarlige skipper i positiv retning. Resultatet af dialogen skulle gerne være, at skipperen får en bedre forståelse for sikkerhedsarbejdet. Hvis vi vurderer, at sikkerheden på skibet er i orden og noget, man har ofret opmærksomhed og engagement, er vi hurtigt færdige. Vi skriver rapport på stedet, og man behøver hverken at udfylde tjeklister eller lave tilbagerapportering. På den måde sparer vi tid, og skipperen sparer penge, da han skal betale os en timeløn for vores synsarbejde. Er sikkerhedsarbejdet og hele kulturen om sikkerheden derimod dårlig, får skipperen en liste over mangler, der skal udbedres og får besked på at lave en skriftlig tilbagemelding. Det ekstra administrative arbejde slipper de gode skibe altså for. Hvis vi vurderer, der er mange fejl og mangler, kan skibet i visse tilfælde få besked på at blive i havnen, indtil tingene er i orden, og det koster jo også”, siger skibsinspektør i Thyborøn, Bo Berggreen Larsen.
Skibsinspektøren understreger, at man med dialogen forventer at øge sikkerheden.
”Vores formål med samtalen er at få skipperen til at tage ansvar, tænke over sikkerheden om bord og engagere besætningen i sikkerhedsarbejdet. Han skal forstå, at han og hans mandskab ikke skal arbejde med sikkerheden for myndighedernes skyld, men for deres egen”, siger Bo Berggreen Larsen
Skibsinspektøren bygger gerne dialogen op om, hvordan man bruger udstyret om bord og handler i diverse situationer, - det, man kalder de operationelle forhold.
”Jeg kan f.eks. spørge, om de har styr på, hvordan man bruger radioen i en nødsituation. Eller om radaren er rigtigt indstillet, så man kan undgå kollision, og om de er i stand til at samle en kollega op fra havet. Jeg kan også spørge ind til, om man kan bruge brandslukningsanlægget korrekt, og om man husker at teste vandstandsalarmen. Til gengæld bruger jeg mindre tid på at tjekke selve udstyret. Her foretager jeg ofte kun en stikprøvekontrol og nøjes f.eks. med at afprøve én lanterne frem for at bruge tid på at kontrollere dem alle”, siger Berggreen Larsen.
Ligesom mange andre mennesker er fiskere skeptiske over for forandringer. Det er ikke desto mindre Bo Berggreen Larsens indtryk, at det nye syn er blevet godt modtaget.
”Jeg har f.eks. haft en skipper, der gerne ville have sit skib synet, selv om det først var påkrævet nogle år senere. Det vidner om, at fiskerne har tillid til Søfartsstyrelsen og anerkender vores faglighed og erfaring.”
Bo Berggreen Larsen understreger, at det nye syn stiller store krav til skibsinspektøren.
”Han skal kunne sit kram, vide, hvad han taler om og hurtigt være i stand til at danne sig et overblik over sikkerhedsniveauet om bord. Her skal man huske på, at ikke to fiskeskibe er ens. Men sikkerheden skal være den samme. Det er vores udfordring. Til gengæld får vi forhåbentlig med dialogbaseret syn mere sikre fiskeskibe og nogle mere engagerede fiskere. Derfor håber jeg også, at det nye syn med tiden vil brede sig til andre skibstyper,” siger Bo Berggreen Larsen.
Kilde: Søfartsstyrelsen