Ny video fra redningsaktionen i Nordsøen
Forsvaret har offentliggjort en video der viser dele af den store redningsaktion der gik i gang fredag morgen, da to fragtskibe kolliderede i Nordsøen, 20 sømil nordvest for Hvide Sande. Syv personer blev reddet af en dansk redningsaktion.
Videoen er optaget af de to redningshelikoptere der blev sendt til positionen af det danske forsvar, sammen med skibe fra flere redningsstationer.
Begge fragtskibe havde kurs nordover, men det største af de to skibe, Wild Cosmos, sejlede med betydelig højere fart end den noget mindre Helge.
Hvorfor de to skibe kolliderede står fortsat ikke klart, men Wild Cosmos fik kun små skader, mens Helge blev slået læk. Ingen besætningsmedlemmer på de to skibe kom til skade, men besætningen på Helge søgte sikkerhed i en redningsflåde, hvorfra de blev hoisted om bord i en dansk redningshelikopter.
Det står ikke klart om Helge er sunket, men den udsender ikke længere AIS-signaler.
Wild Cosmos var på vej fra Durban i Sydafrika til Tallinn i Estland da kollisionen indtraf, mens Helge car på vej fra Antwerpen i Belgien til Porsgrunn i Norge.
Wild Cosmos har fået lov til at fortsætte sejladsen, men nu med Kalundborg som destination.
Se redningsaktion: Forsvaret og civile skibe redder syv personer efter skibskollision i Nordsøen. Ulykken skete, da en hollandsk coaster kolliderede med et andet skib. I videoen kan man se uddrag fra redningsaktionen. #dkforsvar #værdatkæmpefor #søværnet #flyvevåbnet pic.twitter.com/rAgaCt881n
— Forsvaret (@forsvaretdk) September 9, 2022
Redaktionen