Ny kombineret rednings- og arbejdsdragt
På SMM 2008 messen i Hamburg i denne uge lancerer Viking sit nye Maritime Safety Solutions Catalogue. Kataloget indeholder et bredt udvalg af nye og kendte produkter og services. Blandt nyhederne er en kombineret rednings- og arbejdsdragt.
Den nye dragt med det mundrette navn PS4170, er designet med fokus på fri bevægelighed og ekstra komfort. Den SOLAS-godkendt dragt har et aftageligt tykt eller tyndt for hvilket gør den velegnet for operationer i både koldt og varmt klima.
"Den nye arbejdsdragt kan anvendes som en 6-timers SOLAS redningsdragt eller 1-times anti-exposure dragt blot ved at udskifte foret. Dette gør den perfekt i varmt og koldt vejr", siger Global Sales Manager Jørgen Holm tilføjer han.
"Man kan også vælge mellem adskillige typer fodtøj, hætter, specielle lommer osv. og kan således sammensætte en beskyttelsesdragt, der præcist opfylder ens behov."
Kilde: Viking