Ny fisketerminal til Sydeuropa
Nagel Danmark, som distribuerer fersk fisk fra Nord- til Sydeuropa, åbner nu en ny fisketerminal.
Nagel Danmark overtog i 2007 Trans Mar A/S i 2007 og har således fået tilført en specialistkompetence omkring logistik af fersk fisk fra Nord- til Sydeuropa, hvor man også kan sortere fiskene.
“Vi er ikke kun specialister i indhentning, transport og distribution af fisk, men vi kan også tilbyde sortering på vor fisketerminal i Padborg”, sigerer Kim Gravesen, adm. direktør hos Nagel Danmark, ifølge Food Supply.
Fisk fra Skandinavien, Færøerne og Island eksporteres til Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien, Spanien, Portugal, Italien og Schweiz. Man henter fiskene på havne og forarbejdningssteder. På fisketerminalen kontrolleres fiskene.
Fisketerminalen har et energi-optimalt køleanlæg og et stort fryseareal med forbedret infrastruktur og synergi. Den nye terminal har også flere porte og et udvidet læsseområde sammenlignet med den gamle terminal på Hermesvej.
Nagel Danmark A/S har hovedkontor i Padborg og afdelinger i Vejle, Hørning, Struer og Bjæverskov.
Kilde : Food Supply