Norden skib midtpunkt i forsikringsstrid
Nord Stability er kortvarigt blevet tilbageholdt i USA efter en kollision på Mississippi floden. En flodpram operatør hævder at Nord Stability i sidste uge påsejlede et slæb bestående af to pramme og en bugserbåd, hvilket resulterede i at en pram lastet med kul sank.
Ingram Barge Company, der ejer slæbet, har krævet en erstatning på en million dollar af Norden, og en domstol i Eastern District of Louisiana udstedte kortvarigt en arrest på Nord Stability, indtil skibets forsikringsselskab udstedte en indeståelse.
Ifølge dokumenter indleveret af Ingram Barge Company til retten, indtraf kollisionen på floden den 28. december i nærheden af Mereaux i Louisiana.
Ingram Barge Company hævder at Nord Stability mistede styringen under passage af slæbet, hvilket førte til en kollision. En pram lastet med kul sank efterfølgenden og der skete derudover skader på yderligere en pram og bugserbåden Gale C.
Kilde: Tradewinds