Narkosmuglere sætter ild til luksusyacht
En tysk fregat prajede i sidste uge en luksusyacht i nærheden af Martinique. Sejlskibets besætning, to canadiske mænd, sagde god for at et bordinghold kunne komme om bord, men på grund af hårdt vejr var det ikke muligt at gennemføre operationen med det samme.
I stedet indvilgede canadierne i at følge fregatten tilbage til Martinique. Tidlig næste morgen udbrød der dog en voldsom brand om bord på yachten, og de to canadiere kastede sig i en redningsflåde. Men på trods af at ilden havde godt fat, lykkedes det fregattens besætning at slukke branden efter nogle timer.
Skjult om bord på yachten fandt bordingholdet efterfølgende 1,5 tons kokain, narko som de to narkosmuglere håbede ville gå op i flammer, da de satte ild til skibet.
I stedet er de nu bragt til Fort-de-France, hvor de afventer at få deres straf.
Redaktionen