Mystisk dødsfald på fragtskib undersøges
Kaptajnen på det russiske fragtskib Baltiyskiy-109 er blevet fundet død med en løkke om halsen. Skibet er en gammel kending i Danmark, hvor det tidligere er grundstødt i Lillebælt og har været indblandet i en kollision ved Skagen.
Kaptajnen på Baltiyskiy-109 blev fundet død i sin kahyt den 5. januar med løkke om halsen, da skibet lagde til kaj i Sharpness ved Bristol i det vestlige Storbritannien. Dødsårsagen skal nu undersøges og den afdøde kaptajn er sendt til obduktion.
Baltiyskiy-109 er en gammel kending i dansk skibsfart. Sidst i september 2007 gik skibet på grund i Lillebælt ved Strib. Skibet måtte have hjælp fra slæbebåde for at komme fri. Herefter gik der kun omkring halvandet år før skibet igen var indblandet i et uheld i dansk farvand.
Onsdag 2. februar 2011 kort efter midnat kolliderede Baltiyskiy-109 med det 21.370 DWT store containerskib MSC Eyra cirka 10 sømil nordvest for Skagen. Ingen mennesker kom noget til
ved kollisionen. Baltiyskiy fik skader over vandlinjen, mens MSC Eyra slap med overfladiske skrammer.
Der er allerede ankommet en ny kaptajn til det 2.649 DWT fragtskib, der er bygget i 1980. Skibet sejler under russisk flag og opereres af Baltrechflot i St. Petersburg. Skibet er dog stadig tilbageholdt.
Radaktionen/ Maritime Bulletin