MSC containerskib rammer kran i Mumbai
Der skete betydelige skader på en af de store kraner på DP Worlds terminal i Mombai torsdag morgen, da det blev ramt af det 14.000 teu store MSC Rosa M. Kranen blev slået ud af sit spor - og uheldet er det sidste i en række af kollisioner mellem contianerskibe og kraner.
Så gik det galt igen. MSC Rosa M ramte en kran da det afsejlede fra kajen i Mumbai, men i modsætning til den seneste alvorlige kollission, kollapsede kranen ikke, men blev stående - slået ud af sit spor.
Forsikringsselskabet TT Club har opfordret havneterminaler til at installere laser-censor teknologi for at undgå de meget omkostningstunge uheld.
Det sidste alvorlige sammenstød skete i havnen i Busan i april, hvor det 13.870 teu store containerskib Milano Bridge kolliderede med flere kraner på grund af “ukontrollabel” høj hastighed.
En af de ramte kraner hamrede ned over skibet.
Se video fra det seneste sammenstød fra Mombai i videoen herunder og se eller gense videoen fra Busan længere nede på siden.