MOL Comfort brænder stadig
KORT NYT: Det er endnu ikke lykkedes at få bugt med den brand, der opstod på den forreste halvdel af containerskibet MOL Comfort A den 6. juli. Fire fartøjer kæmper med ilden, men hårdt vejr I området gør opgaven svær.
Slæbebåden, der bugserede MOL Comfort, to redningsfartøjer og den indiske kystvagts skib Samudra Prahari, der har specielt brandslukningsudstyr kæmper med branden. Samudra Prahari nåede frem til havaristen tidligt mandag.
Branden på den agterste del af skibets forparti blev opdaget af et overvågningsfly fra den indiske kystvagt lørdag under en rutineoverflyvning.
Kilde: Mitsui OSK Line