Marinehjemmeværnet skaber sikkerhed
Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen er på sommertogt i det nordjyske med Dannebrog. Her blev de modtaget af blandt andre frivillige fra Marinehjemmeværnet.
Frivillige fra flotillen i Aalborg-Hals stod tidligt op forleden. De skulle nemlig ledsage Kongeskibet til havnen i Hals, så Dronningen og Prinsgemalen derfra kunne køre til Brønderslev på officielt besøg med start klokken 10.
MHV 816 Patrioten ledsagede Kongeskibet til kaj i Hals, mens der også blev holdt nøje øje fra selve havnebassinet.
Her havde frivillige fra MFP-flotille 116 været endnu tidligere oppe, for de havde patruljeret i Hals havn fra gummibåd natten igennem, så alt var trygt og godt da Kongeskibet ankom.
Mens de kongelige gæster tog til Brønderslev, fik de frivillige gaster fra marinehjemmeværnet så chancen for, at se nærmere på det smukke kongeskib.
Kilde: hjv.dk/MHV