Maersk Tankers venter på prisfald
Maersk Tankers vil vente til priserne på nybygninger falder, før rederiet fortsætter sin flådefornyelse, ifølge TradeWinds. Maersk Tankers fik fredag leveret de 50.000 DWT Maersk Teesport og Maersk Tianjin fra Sungdong Shipyard. Der indgår i en serie på 10 skibe, fra værftet.
”Vi vil fortsætte vores fornyelse af flåden, når vi mener, at prisfastsættelsen er på et attraktivt niveau igen. På det nuværende tidspunkt er priserne for høje”, siger Claus Grønborg, chef for forretningsudvikling hos Maersk Tankers til TradeWinds.
Sammen med ni andre skibe fra Ningbo Shipyard i Kina, vil de nye skibe hjælpe Maersk Tankers bidrage til at erstatte omkring 20 procent af flåden sammen med andre nybygninger, der allerede er i ordre.
Ifølge Claus Grønborg er Maersk Tankers også i gang med at udskifte nogle af rederiets ældre tankskibe, med nyere brugte fartøjer.
Maersk Tankers opererer en flåde på i alt 156 fartøjer, heraf 24 på time charter og 50 fartøjer i pool-samarbejde.
Kilde: TradeWinds