Maersk Tankers fortsætter flådefornyelse
KORT NYT: Maersk Tankers - der i dag ikke længere er en del af Mærsk Gruppen, men ejet af Maersk Holding, har solgt den 16 år gamle produkttanker Maersk Rhode Island på 34.800 DWT. Salget er et led i rederiets flådefornyelsesprogram.
Tankskibet, der nu hedder Countess 1, er ifølge kilder i markedet handlet for lidt under 7 millioner dollar.
Maersk Tankers opererer en flåde på 164 tankskibe, hvoraf 80 skibe er ejet af Maersk Product Tanker.
Kilde: Tradewinds