Maersk tæt på frasalg hos Hamburg Süd
KORT NYT: A.P. Møller-Mærsk skulle angiveligt ligge i forhandlinger, der er tæt på afslutning, om frasalg af Hamburg Süds tørlast- og tankforretninger. Det skriver shippingavisen Lloyd's List. En offentliggørelse skulle være på vej i løbet af kort tid.
Ifølge Lloyds list oplyser en kilde med kendskab til sagen, at en håndfuld potentielle købere oprindeligt har fået en henvendelse om at overtage de dele af Hamburg Süd, som ikke passer ind i Mærsks strategi for Maersk Line. Nu skulle der angiveligt være fundet en køber, oplyser avisen.
Lloyds List har forsøgt at få en kommentar fra både Maersk Line og Hamburg Süd. Ingen af de to selskaber har dog ønsket at kommentere rygterne.
Kilde: Lloyd's List