Maersk skib redder seks iranske sømænd
Det 93.226 GT store danske LNG-tankskib, Mærsk Ras Laffan, reddede torsdag morgen seks iranske sømænd, da deres skib begyndte at synke i den Persiske Golf. De nødstedte fik et kort ophold om bord på det danske skib, inden de blev afhentet og bragt i land.
Det var en officer på vagt, der klokken 08.27 opdagede et objekt i vandet og derfor kontaktede kaptajnen på broen. Der var en ret hård vind og bølger stod hårdt om fartøjet i nød, og fem minutter senere kunne besætningen se fartøjets SOS-flag.
Maersk Ras Laffans propeller blev slået fra og skibet vendt for at sejle det nødstedte skib i møde. Fra broen kunne observere hvordan den iranske besætning begyndte at smide last over bord, i et forsøg på at forhindre skibet i at synke.
Maersk Ras Laffan satte derefter sin MOB-båd i vandet, og det lykkedes at redde de seks iranske sømænd om bord.
Et kvarter senere blev sømændene samlet op af et andet skib, der kunne bringe dem i land og tage sig af det synkende fartøj.
Kilde: Business.dk