Maersk overskud på 34,9 mia. kr. i 3. kvt
Maersk kom ud af årets tredje kvartal med med det største overskud nogensinde i et kvart – 5,5 milliarder dollar svarende til godt 34,9 milliarder kroner. Overskuddet er næsten seks gange så stort som overskuddet i samme kvartal sidste år, der var på 947 millioner dollar.
”I et usædvanligt marked præget af høj efterspørgsel primært fra USA og en global forsyningskæde, der er udfordret som følge af pandemien, fortsætter vi med at udvide kapaciteten og tilføre nye løsninger, så kunderne kan få deres varer frem”, siger Søren Skou, administrerende direktør i A.P. Møller – Mærsk.
”Essensen i vores strategi er at understøtte vores kunders behov for integrerede logistikløsninger, skabe en mere stabil ocean forretning, en voksende logistikforretning samt effektive og automatiserede havneterminaler”, siger Søren Skou.
Omsætningen steg fra 9,9 milliarder dollar i 3. kvartal 2020 til 16,6 milliarder dollar i 3. kvartal 2021.
Det er især forretningsområdet Ocean der skovler penge ind. Her steg omsætningen fra 7,1 milliarder dollar i 3. kvartal 2020 til 13,1 milliarder dollar i 3. kvartal 2021.11.02
Driftsresultatet (EBITDA) landede på 6,3 milliarder dollar mod 1,8 milliarder dollar for 3. kvartal 2020.
Redaktionen