Maersk normaliserer transpacific-kapaciteten
Raterne har i den sidste tid nærmest slået daglige rekorder på ruterne fra Asien til Nord- og Sydamerika, og nu har Maersk på baggrund af stigende importvolumener i USA gennem de seneste 60 dage valgt at normalisere kapaciteten over Stillehavet.
Det er slut med aflyste Maersk-sejladser på Stillehavet efter en lang periode, hvor den begrænsede kapacitet har været med til at bringe raterne på transport af containere op på et rekordhøjt niveau.
Raterne har næsten ramt 4.000 dollar for transport af en 40-fods container fra Asien til USA´s vestkyst, hvilket i sidste uge fik de kinesiske myndigheder til at forlange mere kapacitet indsat af de største rederier, ligesom USA´s Federal Maritime Commission holdt møde om de rekordhøje rater i denne uge.
Det forventes, at den store efterspørgsel på tranport over Stillehavet ifølge Maersk vil fortsætte gennem november og måske januar op til det kinesiske nytår.
Andre rederier forventes at ville følge Maersk og indsætte mere kapacitet på ruten.
Kilde: Splash