Maersk Line har vækst i Stillehavet
Fire år efter at have startet en dedikeret service til Papua Ny Guinea, er Maersk Line et af de vigtigste rederier i den hastigt voksende skibsfart i Stillehavet. Staten Papua Ny Guinea består af den østlige halvdel af øen Ny Guinea og en række øer i Melanesien i det sydvestlige Stillehav nord for Australien.
”Næsten alle forarbejdede varer importeres stadig til landet. Markedet vokser konstant på tværs af alle sektorer med en år-til-år container volumen på fire procent i import og 2-3 procent i eksport”, siger Craig Lyon, Maersk Lines repræsentant i PNG.
En af de mest kulturelt og geografisk forskellige nationer i verden, Papua Ny Guinea, PNG, rummer store økonomiske muligheder. Østaten har betydelige forekomster af guld, olie, gas, kobber og sølv samt godt fiskeri og frugtbar jord.
PNG er samtidig et af de fattigste steder på jorden og ligesom i mange andre udviklingslande, er der masser af muligheder, men også unikke udfordringer.
Maersk Lines’ lidt anderledes servicemodel har vist, at man kan tackle det vanskelige erhvervsklima. Det har betydet, at interessen for ø-riget og dets produkter er øget og har tiltrukket kunder, så befolkningen nu kan afsætte deres produkter globalt.
Papua Ny Guineas oversøiske handelspartnere omfatter Asien, Europa og Amerika.
Kilde: MarineLink.com