Maersk hjælper i kampen mod ebola
APM Terminals Liberia og Maersk Line har doneret 50 telte til Liberias regering for at skabe grundlaget for et nyt ebola-behandlingscenter i Monrovia, Liberia. Ebola-udbruddet i Liberia har resulteret i en massiv mangel på senge og faciliteter, og mange patienter bliver sendt hjem fra hospitaler.
”Vi planlægger at fortsætte med at donere til denne facilitet for at gøre den operationel så hurtigt som muligt. Tiden er af afgørende betydning her”, siger projektleder for APM Terminals Liberia, Elizabeth Ocquaye.
De liberiske myndigheder prioriterer åbningen af nye ebola behandlingsanlæg i området højt. Teltene har til formål at standse spredningen af virus og er udstyret med en indvendig foring for at forhindre kropsvæsker i at blive overført fra en person til en anden.
”Behandlingscentret er designet til at give alle personer en chance for at overleve samt stoppe spredningen af virus”, siger Brian Fuggle, administrerende direktør for APM Terminals Liberia.
Hvert telt har plads til to patienter og har en dør i hver ende, så medicinsk personale kan komme ind i teltet via den ene ende, undersøge den første patient, og derefter den anden, inden man forlader teltet gennem den anden udgang.
Kilde: Port Technology