Maersk boss ny CEO i Port of Virginia
Bestyrelsen i Virginia Port Authority besluttede fredag i sidste uge at ansætte John F. Reinhart som CEO for havnen i Virginia, USA. Reinhart annoncerede den 15. oktober, at han går på pension fra stillingen som president og CEO for amerikanske Maersk Line Ltd.
"Jeg har været velsignet med at være en del af A.P. Møller - Mærsk Gruppen i næsten 23 år, og det har været mit privilegium og en ære at arbejde sammen med jer de seneste 14 år. Maersk Line Limited vil altid være til stede i mit hjerte og mine tanker. Jeg vil arbejde med bestyrelsen og ledelsen på en plan for en glidende overgang", skrev Reinhart i en meddelelse den 15. oktober til kollegerne.
Det blev således kun kort tid, Reinhardt stod fast på beslutningen om at gå på pension. Maersk Line Limited er et USA-flaget datterselskab af A.P. Møller-Mærsk Gruppen. Reinhart vil fortsat lede Maersk-virksomheden frem til sin afgang i slutningen af januar 2014.
Maersk Line Limited, med base i Virginia yder blandt andet transport til den amerikanske flåde og andre amerikanske regeringsorganisationer, samt shipping management og maritim teknisk service til offentlige og kommercielle kunder.
Kilde: American Shipper