LO har ris og ros til anbefalinger
LO siger i en kommentar til det maritime vækstteams anbefalinger, at forbundet ser mange perspektiver i at dyrke potentialerne inden for de maritime erhverv og kan se mange muligheder i at arbejde videre med en række af anbefalingerne.
LO finder det dog dybt kritisabelt at, at man vil øge brugen af Dansk Internationalt Skibsregister ordnings skattefrie ordninger. Vækstteamet anbefaler blandt andet, at yderligere maritime aktører, montører udsendt på skibe og vindmølleparkerne, får andel i Dansk Internationalt Skibsregister-ordning.
”Det er ikke nødvendigvis til gavn for beskæftigelsen i Danmark, som vi har hårdt brug for i disse tider. LO håber og forventer at erhvervs- og vækstministeren i det videre arbejde med anbefalingerne lægger vægt på at skabe vækst og job til gavn for de danske lønmodtagere”, siger LO-sekretær Ejner K. Holst.
Derimod ser LO meget positiv på de grønne vækstmuligheder for de maritime erhverv gennem produktive partnerskaber og øget internationalt samarbejde om eksempelvis innovativt skibsdesign.
Kilde: LO