Leonora Christina må sejle i store bølger
KORT NYT: Den nye hurtigfærge til Bornholm - Leonora Christina - er mere søstærk end sin forgænger Villum Clausen. Derfor vil hurtigfærge ikke blive pålagt restriktioner for at sejle i bølgehøjde over tre meter.
Det er Bornholms Tidende der har talt med synschef i Søfartstyrelsen, Lars G. Nielsen, efter han har været ude at sejle med Leonora Christina i hårdt vejr, der ellers ville holde Villum Clausen i havn.
Lars G. Nielsen siger til avisen, at Leonora Christina opfører sig som et konventionelt skib, når bølgerne går højt, g at der derfor ingen grund er til restriktioner.
Kilde: Bornholms Tidende