Ledelsesfejl bag oliekatastrofe
Det var systematiske fejl i ledelsen der ledte til den største oliekatastrofe i USA's historie. Det fastslår den officielle undersøgelse om olielækagen i Den Mexicanske Golf. Det skriver Financial Times.
I den omfattende og meget kritiske rapport fremgår det således, at både BP og selskabets samarbejdspartnere i området Transocean og Halliburton har gjort sig skyldige i sløseri og klare tekniske procedurefejl.
"Bedre ledelse i både BP Halliburton og Transocean ville næsten med sikkerhed have forhindret eksplosionen", hedder det bl.a. i rapporten.
Rapporten kan danne baggrund for en retssag og tusindvis af civile sager mod BP og de andre selskaber, der kan komme til at koste oliegiganten milliarder af dollar.
Eksplosionen på boreriggen Deepwater Horizon sidste år dræbte 11 mennesker og førte til det største oliespild i USA's historie.
Kilde: borsen.dk