Lakseklækkeri låner til overlevelse
Fonden Bornholms Lakseklækkeri i Nexø har brug for en kommunal underskudsgaranti for at forhindre, at klækkeriet nødsages til at lukke og slukke.
Man håber at kommunen vil forlænge aftalen om en garanti for træk på lakseklækkeriets kassekredit på et beløb mellem 500.000 kr. og 1 millioner kroner. Hvis ikke, vil banken nedskrive kreditten til 500.000 kr. Det skriver Bornholm.nu.
Bestyrelsen for Fonden Bornholms Lakseklækkeri har anmodet om en forlængelse af den underskudsgaranti, kommunen har bevilget, på et år.
Borgmester Winni Grosbøll (S) er positiv og anbefaler, at underskudsgarantien forlænges til at inkludere hele 2013, samt at beløbet bliver ved med at stå under muligt træk på erhvervsfremmemidlerne.
Lakseklækkeriet mener, at de har nok igangværende aktiviteter til at sikre virksomhedens fremtid.
Kilde: Bornholm.nu