Laksefiskeri i Gobiørkenen er nær fremtid
En god sælger kan sælge sand i Sahara. Det danske firma Billund Akvakultur, er på vej til at give den slags folk baghjul. Firmaets seneste teknologi for recirkulering gør det muligt at opdrætte laks stort set uden vand, for eksempel i Gobi-ørkenen , der ligger ved grænsen mellem Kina og Mongoliet.
Det skyldes firmaets teknologi til recirkulering af vand til fiskeanlæg. Med vandrensning er det muligt at reducere vandforbruget dramatisk, nemlig fra 50.000 liter pr. kilo produceret laks i et normalt gennemstrømningsanlæg til kun 250 liter pr. kilo.
Det gør det muligt at oprette anlæg til fiskeopdræt i et område, hvor det er næsten ikke regner og vandløbene i perioder er stort set udtørrede. I Gobi
regner det 50-100 mm om året. Det er fem til ti gange mindre end nedbøren i de mest tørre områder i Danmark. Anlægget kan desuden bruge affaldet fra recirkuleringen som gødning til afgrøder i området.
Firmaet bruger både biologer og ingeniører til etableringen af anlæggene. En række variable fiskearter, fisketæthed, iltforbrug, bakterier og temperaturer skal kombineres og designes. Samtidig skal f.eks. hydraulik, varme- og kølepumper laves, så det passer. Billund-firmaet leverer hele pakken.
Umiddelbart inden miljøminister Ida Aukens besøg i Kina i sidste uge har underskrev firmaet en ordre på 30 millioner kroner med den kinesiske regering om recirkuleringsanlæg til en laksefarm i Gobi-ørkenen. Det er selskabets første anlæg. Det skal producere 1.000 ton fem-kilos laks om året.
»Potentialet i Kina er enormt,« siger direktør Bjarne Hald Olsen, Billund Akvakultur, til Ingeniøren.
Det kinesiske anlæg er ret beskedent. Hvis det kommer til at gå godt i Gobi-ørkenen, hvor der er stærkt begrænsede erhvervsmuligheder, kan projektet få enorm interesse.
Bjarne Hald Olsen vil ikke udtale sig om de økonomiske perspektiver for afsætningen i Kina, men han venter leverance af yderligere anlæg med en kapacitet på 10.000 ton, altså en tidobling.
Kilde: ing.dk