Kystdirektoratet fyrer Lemvig-ansatte
Rokeringen af ansvarsområderne mellem Transportministeriet og Miljøministeriet betyder, at nogle af de ansatte ved Kystdirektoratet i Lemvig skal flytte til København, hvis de vil bevare deres job.
”Det kan vi kun tage afstand fra. Det her er endnu et led i en centralisering, som man har set i mange år, og det vil vi kæmpe imod”, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Kystdirektoratet bliver godt nok i Lemvig, som et selvstændigt direktorat. Men i forbindelse med den omrokering, der er sket i regeringen i forrige uge, skal dele af kystdirektoratets opgaver flyttes til hovedstaden, da de kommer under et andet ministerium.
Ansvaret for Kystdirektoratets administration af havne forbliver dog i Transportministeriet, Så de fleste arbejdspladser bliver trods alt i Lemvig. Det betyder dog, at de berørte medarbejdere bliver tvunget til enten selv at sige op, eller acceptere en fyreseddel, hvis de ikke, på grund af familie eller andre forhold kan ellervil flytte til København.
Kystdirektoratets hovedkontor i Lemvig beskæftiger i dag 80 medarbejdere.
Kilde: TV2/MidtVest