Kunst-færge er nu officielt indviet
KORT NYT: Den udsmykkede færge M/F Ærøskøbing er nu officielt blevet indviet som sejlende kunstværk. Flere hundrede beboere fra Ærø var mødt op for at fejre begivenheden. Indvielsen foregik med fest både om bord og i land. Det skete med flag, hornmusik, kolde Riseøl og varme pølser.
Færgen med sin nye farverige udsmykning blev taget i drift allerede den 12. oktober. Alligevel stod en stor flok glade ærø-boere klar til at tage imod færgen, da den lagde til kaj. Kunstnerne og andre repræsentanter havde startet fejringen kunstværket om bord under færgens overfart.
Kilde: fyens.dk