Krydstogtskibet Zenith ramt af brand
En brand i maskinrummet har sat et krydstogtskib, der tilhører Royal Caribbeans spanske krydstogt datterselskab Pullmantur ud af drift. Branden brød ud om bord på det 47.400-gt skib Zenith (bygget i 1992) i aftes, men blev hurtigt slukket.
Skibet var tæt på den italienske kyst i det nordlige Adriaterhav cirka 17 sømil fra Venedig da hændelsen indtraf. Slæbebåde blev straks sendt af sted for at bugsere skibet til den nærliggende havn Marghera.
Skibet var på vej fra Ravenna til Venedig, da branden brød ud. Ingen blandt fartøjets 1.672 passagerer og 600 besætningsmedlemmer kom noget til i forbindelse med branden.
Pullmantur meddeler, at rederiet har chartret fly til at transportere skibets passagerer, hvoraf de fleste er spanske, hjem.
Kilde: TradeWinds