Krydstogtskib evakueret efter motorbrand
Alle 347 passagerer og besætningsmedlemmer blev evakueret fra det franske luksus krydstogtskib Le Boreal tidligt onsdag nær Falklandsøerne. Branden brød ud omkring klokken to om natten i skibets maskinrum. Skibet var på vej fra Grave Cove til South Georgia.
”Hændelsen er under kontrol. Der er ingen skader på hverken passagerer eller besætning.”De evakuerede passagerer bliver sat i land i Port Stanley på Falklandsøerne og hjemsendt derfra. Resten af krydstogtet er aflyst ” siger rederiet Compagnie du Ponant, til Cruise Law News.
En række kilder fortæller ifølge Cruise Law News, at 90 af de 347 passagerer blev hejst i sikkerhed fra redningsflåder af helikoptere og resten blev overført til søsterskibet L'Austral.
En erklæring fra rederiet Ponant, der ejer og opererer skibet, siger, at passagererne blev evakueret som sikkerhedsforanstaltning, og blev overført fra Le Boreal til L'Austral, som tilfældigvis var i nærheden, da branden opstod.
Kilde: Cruise Law News