Krydstogtgæster strømmer til Shanghai
Den kinesiske by Shanghai, med tre krydstogtterminaler, har den største vækst i Asien med hensyn til antallet af krydstogtanløb. I 2015 besøgte over halvanden million krydstogtgæster byen, en vækst på 60 procent fra 2014. Det skriver 2016-2017 Cruise Industry News Annual Report.
Til sammenligning havde København, der er Danmarks største krydstogthavn
til sammenligning kun 680.000 krydstogtgæster i 2015, Stockholm 530.000 og Oslo 198.000. Aarhus Havn får i 2016 besøg af over 70.000 krydstogtturister, et tal, der ventes at stige næste år, hvor byen er europæisk kulturby.
Verdens tredjestørste krydstogtselskab, Princess Cruises, vil i 2017 blandt andet indsætte krydstogtskibet Majestic Princess, der er søsterskib til Regal Princess og Royal Princess. Skibet, der blev søsat i februar i år, er skræddersyet til det kinesiske marked med plads til 3.560 gæster og har hjemhavn i netop Shanghai.
Kilde: standby.dk