Kronik: Mere erhvervsliv i udenrigspolitik

”Vi kan ikke det hele. Så kort kan det siges, når vi taler dansk udenrigspolitik, som eksekveres af en udenrigstjeneste, som over år har fået spændt livremmen gevaldigt ind. Derfor er det også fuldt fornuftigt, at vi får friske øjne på vores udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Til det formål skal ambassadør Peter Taksøe-Jensen snart levere en udredning, der binder en sløjfe om både globale udviklingstræk og Danmarks udfordringer og muligheder på den udenrigspolitiske scene.

Det er ikke nogen let opgave. For faktum er, at forventningerne til de udenrigs- og sikkerhedspolitiske værktøjer kun er vokset.

Det har været spændende for os begge at være medlemmer af Taksøe-Jensens følgegruppe.

Diskussionerne spænder vidt, når arbejdet skal munde ud i et samlet bud på en stærkere samtænkning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, forsvarspolitik, handelspolitik og eksportfremme samt udviklingspolitik.

Der er mange interesser i spil for dansk erhvervsliv fra Arktis i nord til Afrika i syd.

Et af de områder, vi begge har slået på, er, at der sættes fart på den kobling mellem handelspolitik, erhvervsfremme og udviklingsbistand, som Udenrigsministeriet har arbejdet med i en årrække.

At øge samhandlen med udviklingslandene er ikke blot i dansk interesse, men i høj grad noget, som de selvsamme lande efterspørger. Det kræver øget samarbejde om bedre rammevilkår for erhvervslivet og nye finansieringsinstrumenter.

Et eksempel er den nye danske landbrugsinvesteringsfond, som udenrigsministeren netop har søsat, hvor udviklingsbistand og penge fra danske pensionskasser skal bruges til investeringer i udviklingslande.

Vel at mærke på konkurrencedygtige vilkår og med afkast til investorerne.

Det er rigtig godt, at dansk udviklingspolitik ikke har berøringsangst over for erhvervslivet, for vi er en væsentlig del af det fundament, der skal skabe udvikling og bekæmpe fattigdom.

Det blev cementeret med vedtagelsen af FN's nye udviklingsmål i 2015.

I slutdokumentet fra FN-topmødet peges der på det private erhvervsliv og international handel som motorer, der skal sikre målet om økonomisk vækst og mindre global fattigdom.

Skal der leveres på denne konto, kræver det både private investeringer og en udviklingspolitik, der i højere grad understøtter samhandel og privat beskæftigelse i udviklingslandene.

Med andre ord skal der leveres på det gamle ordsprog om, at man i stedet for at give en fattig mand en fisk til at spise sig mæt, skal give ham en fiskestang og lære ham at fiske, så han kan mætte sig selv og sin familie.

Det er dog kun første skridt. Der skal også være mulighed for at få finansiering til at etablere et produktionsanlæg, som gør det muligt at forarbejde fiskene og bevæge sig op i værdikæden.

Mindst lige så vigtige er investeringerne i infrastruktur, så den lokale fiskefangst kan blive transporteret ud til regionale og globale markeder. Netop vigtigheden af at udbygge infrastruktur er da også blevet anerkendt af FN som et selvstændigt udviklingsmål. Her kan Danmark også noget.

Tag eksempelvis containerterminalen i Apapa i Nigeria, som er en af de danskopererede havne i Afrika. Den blev overtaget af APM Terminals i 2006, som efterfølgende har investeret ca. 2 mia. kr. i terminalen.

Det har resulteret i, at ventetiden for skibene er faldet fra 4,69 dage til 0,16 dage, hvilket forbedrer vilkårene for eksportvirksomhederne i regionen.

Der er altså ikke blot arbejde til ca. 1000 lokale nigerianere. Havnens forbedrede effektivitet sikrer også billigere forsyningskæder ind og ud af landet til gavn for lokale producenter og forbrugere.

Danske virksomheder bidrager allerede i dag til at skabe arbejdspladser og udvikle ny viden og teknologi, der sætter gang i udviklingen. Potentialet er dog endnu større, og derfor ser vi gerne indsatsen styrket. Men det skal ske som en del af en prioritering.

Derfor ser vi frem til den endelige udredning og støtter ambitionen om stærkere samtænkning af dansk udenrigspolitik”, skriver de to adm. direktører i den fælles tekst.

Kilde: Danmarks Rederiforening