Kommune vil støtte færge på solceller
Danmarks mindst færgerute har måske fundet en løsning, der kan redde ruten. Planer om at anskaffe to nye færger, der drives af solceller, har udsigt til at kunne få støtte til driften fra Odense kommune, hvor By- og Kulturudvalget i morgen tirsdag tage skal stilling til driftstilskuddet
Fra 2015 kan Odense Kanal måske krydses på en færge drevet af solceller. Odense Kommune er indstillet på at yde økonomisk støtte til en ny Stige Færge, der sejler på solceller.
Stigefærgens Venner vil sikre, at landets mindste færgerute kan fortsætte, selvom der til sommer åbner en ny bro over Odense Kanal. Færgelauget håber, at skaffe omkring 2,1 to millioner kroner fra fonde til etableringen, men for at færgeruten kan blive opretholdt, er det nødvendigt med et driftstilskud fra Odense Kommune på 600.000 kroner om året.
Lykkes det at skaffe pengene til etableringen, kan de nye færger være i drift i 2015. Pengene skal findes inden september i år, og hvis det ikke lykkes, bliver færgeruten nedlagt.
Odense kommunes forvaltning er indstillet på, at Stigefærgen får de nødvendige midler til driften inden for rammen til kollektiv trafik og en underskudsgaranti fra puljen til gadebelysning.
Stige Færge er Danmarks mindste rederi som ejes af Odense kommune og består af to færger: Færgehans og Stige II. Færgerne sejler imellem Stige og Bogø nord for Odense. Kanalen er
på stedet knap 80 meter bred. Overfartsiden er cirka 1-2 minutter og sparer passagererne for en omvej på 6 til10 km.
Stigefærgen fragtede 35.000 passagerer over kanalen om året, da det gik bedst. De senere år har passagertallet dog været faldende. Stigefærgens Venner håber, at de nye miljøvenlige færger kan give en fordobling af passagertallet. Solcellerne vil samtidig reducere driftsudgifterne væsentligt.
Kilde: TV2/Fyn