Køllægning af nye Scandlines færger
Scandlines fejrede mandag køllægningen af to nye færger til ruten Gedser-Rostock på P+S værftet i Stralsund. De nye færger og den planlagte udvidelse af havnefaciliteterne udgør en samlet investering på 1,7 milliarder kroner.
"Vores nybygninger repræsenterer et stærkt fremtidssignal fra Scandlines - vi har nu fokus på vækst. De østlige korridorer bliver stadigt vigtigere og med vores to nye færger fordobler vi kapaciteten på overfarten Gedser-Rostock", siger Stefan Sanne, CEO i Scandlines.
"Bygningen af de nye færger er ikke kun en milepæl for os, men stiller os også overfor nye tekniske udfordringer, som vi med glæde tager op", siger Dr. Dieter Brammertz, CEO for P+S Werften, under sin tale og fortsætter: "udfordringer er altid lig med en videreudvikling af eksisterende standarder og dermed også - og her er jeg fuldstændig enig med Stefan Sanne - vækst."
Traditionen tro lagde John Steen-Mikkelsen, COO i Scandlines, Erwin Sellering og Jürgen Seidel, Mecklenburg-Vorpommerns minister for erhverv, arbejde og turisme, efter talerne mønter på køllægningsbrædderne i skibsbygningsmontagehallen 290.
Scandlines indsætter de to nybyggede færger i 2012 på ruten Gedser-Rostock.
Kilde: Scandlines